Også du min søn...

En ihærdig læser har gjort opmærksom på et lidt tvivlsomt ordvalg på side 192 i romanen. Fortælleren bruger der udtrykket "Et tu Brutus". Nu er fortælleren jo bare en halvstuderet røver, så den latinkyndige læser har påpeget, at den korrekte vending er "Et tu Brute". Yderligere research har nu afsløret, at denne form også er tvivlsom. Under alle omstændigheder viser det sig, at Cæsar - som jo oprindeligt skulle have sagt ordene da han blev snigmyrdet af Brutus - i virkeligheden brugte græsk som sprog i hverdagen. Men DET ved fortælleren i Inkaens fjerde mulighed givetvis ikke!!!

Politiken anmeldelse

Nu har Politiken også anmeldt bogen. En lidt pudsig anmeldelse - lang og ret positiv som betgner bogen som "guf for liebhavere". Imidlertid erklærer anmelderen, Marie Tetzlaff, at hun ikke er i blandt dem - liebhaverne altså. Hun er dog samtidig så venlig at pointere, at det ikke bør afskrække andre.

Marie Tetzlaff lader sig i øvrigt gå på af, at der er så mange lemfældigheder på en så hundedyr ekspedition, som den romanen handler om. Sådan er virkelighedens verden altså også engang imellem! Den virkelige ekspedition til Licancaburs top i 1987 medbragte faktisk gummibåde - fordi man havde glemt, at søen i krateret var dækket af is...

Mr. Tompkins i drømmeland II

Jeg har netop opdaget, at den gode mr. Tompkins allerede er bragt ud i cyberspace af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening på www.mrtompkins.dk. Smukt!

Mr. Tompkins i drømmeland

Der er efterhånden en del, der har spurgt til inspirationen til Inkaens fjerde mulighed. Der er mange inspirationskilder - sikkert også flere ubevidste, men én jeg godt vil fremhæve her er Mr. Tompkins i drømmeland. Bogen - som er dedikeret til Niels Bohr og Lewis Carrol - er skrevet i 1939 af G. Gamow, en af kvantefysikkens fædre. Bogen handler om Mr. Tompkins "en lille kontorist i en stor bank". Mr. Tompkins lever et ret kedeligt liv og da han ovenikøbet gør det i første halvdel af sidste århundrede, kan han jo ikke bare tænde for fjernsynet og se Vild med dans. I stedet beslutter han sig for at følge nogle forelæsninger i fysik på det lokale universitet... Forelæsningerne går hen over hovedet på ham, men her begynder eventyret så. Hver gang Mr. Tompkins har været til forelæsninger, drømmer han mystiske drømme. Forelæsningernes temaer; relativitetsterori, rummets krumning og kvantemekanik kommer til live i drømmene. Gamow - hvis forelæsningsrække det i øvrigt er Mr. Tompkins følger - lader hver drøm være et hvad nu hvis eksperiment, hvor der jongleres elegant med fysikkens love. I en af drømmene sættes lysets hastighed ned til 30 km/t. Det resulterer i en højst besynderlig verden, hvor selv cyklister oplever relativistiske effekter, men samtidig er det en verden, hvor relativitetsteorien bliver håndgribelig og let fattelig.

Jeg læste bogen første gang i forbindelse med læseferien til studentereksamen, hvor den var suverænt det mest underholdende og underfundige indslag i læsemængden. Siden har jeg genlæst den nogle gange og moret mig hver gang. Bogen er genoptrykt og nu udvidet med afsnit om det 21. århundredes fysik. Hvis man er til fysiske hvad nu hvis eksperimenter er bogen et must.

Deltag i konkurrencen

Så er det ved at være sidste frist for at komme med svar på gåderne, der - i et vist omfang i hvert fald - knytter sig til romanen. Fredag er sidste chance, men der er stadig gode chancer for at vinde en kopi af romanen.

Litteratur i Århus

Den kommende weekend er der bogmesse i Århus. Mens foråret forhåbentlig omsider bryder igennem, åbner Musikhuset dørene for de boginteresserede, der ikke har for travlt med at luge ud i haverne.

Arrangørerne har været så venlige at give mig taletid på Musikhusets Lille Scene søndag eftermiddag kl. 17, hvor jeg vil benytte lejligheden til med ord og billeder at gennemgå nogle af de mange spørgsmål, som romanen rejser uden nødvendigvis at give helt endegyldige svar - blandt andet om inkaerne og de ekstra dimensioner. Skulle du have tid og lyst til at deltage, ville det jo være dejligt.

Og har du spørgsmål omkring bogen, du har lyst til at diskutere, kan du enten tage dem med på dagen eller poste dem på denne weblog, så skal jeg prøve at forholde mig til dem.

Alfabet på P2

Lørdag den 15. april bragte Danmarks Radios litteraturmagasin på P2 Alfabet et længere indslag om bogen. Blandt andet indeholder indslaget et morsomt interview afviklet under det sydlige himmelkugle - på Planetariet i København. I disse virtuelle "on-location" omgivelser, næsten på kanten af Licancaburs krater byder indslagets tilrettelægger Morten op til en snak om romanens baggrund. Interviewet kommer langt omkring fra Tintin og de syv krystalkugler, over et par ord om de mere autentiske inkaers myter og menneskeofringer til en snak om moderne kosmologi.

Licancabur

Vulkanen Licancabur er i mere end én forstand romanens dramatiske højdepunkt. At den også kan tage sig dramatisk ud i virkeligheden er det satellitfoto fra NASA et godt eksempel på. Læg blandt andet mærke til lavastrømmene.

Endnu en anmeldelse

I weekenden anmeldte Information romanen. Ind i mellem de meget venlige ord, synes anmelderen, at indledningen er en anelse for tung. Jeg lover, at det bliver bedre i den næste bog, som anmelderen så til gengæld allerede har meldt sig som læser til...

Inkaen søsat

Så blev inkaen omsider søsat! Fredag blev bogen budt velkommen ved en reception på Innovation Lab, hvor Preben Mejer causerede over bogens og forlagenes digitale fremtid. Steen Piper noterede sig ved samme lejlighed, at alle talerne trods alt var printet ud på papir. En fin kulisse og tak til alle, der deltog.

Fredag kom den - så vidt jeg ved første anmeldelse - i Jyllands-Posten, som var så venlig at give romanen nogle meget pæne ord med på vejen. Den fulde anmeldelse kræver login, men den del, der mangler i den åbne del lyder:

"...Men der er betydeligt mere på spil. Det bliver starten på et eventyr, der involverer både fysiske strabadser, trusler på livet, narkotikasmugling, tilsyneladende overnaturlige tildragelser og teorier om inkaernes oprindelse og mystiske mangel på et skriftsprog, samt den mulige eksistens af parallelle verdener. You name it, Dreyer's got it!

Men underholdende og fascinerende er det. Man bliver omtrent lige så stakåndet af spænding som historiens personer bliver det af den chilenske højslettes tynde luft. Peter Dreyer kan både informere og underholde. Han må gerne komme igen."

Jeg takker ydmygt!