Udgivelse
Romanen "Inkaens fjerde mulighed" udkommer 1. april på forlaget Hovedland. Følg med her.
posted by Peter Dreyer at 1:34 PM
Wednesday, February 22, 2006
Previous Posts
Hvorfor ofrede inkaerne deres børn på iskolde bjergtinder? Kan astronomer, der leder efter exo-planeter have særlig interesse i arkæologi? Hvad indeholder søen på Licancabur? Denne weblog fokuserer på disse og andre spørgsmål, der knytter sig til romanen "Inkaens fjerde mulighed".
posted by Peter Dreyer at 1:34 PM
4 Comments:
Dét glæder vi os til!
Hvor afholdes udgivelses-receptionen, og er der nu indkøbt riiiigelige mængder pindemadder og champagne?
I respekt
Capt. Sensible
Glæder mig til at læse din bog, Peter. Det ser ud som om, der er både god underholdning og lidt til neuronerne i den. Som en slags Carl Barks for voksne :-)
/Joakim
Fredag morgen kl. 9.01 stod jeg der så. I støvregn, ubarberet, sulten og træt. Foran døren til en boghandel på den pænere del af Frederiksberg. Havde selvsagt for en god ordens skyld først afsikret såvel Beretta'en som perimeteren behørigt. Men stod der dog. Klar. Foran dén der boghandel. I øvrigt ikke hver dag en rutineret sømand havner i den slags finere kredse, men hva' pokker. Nu VAR jeg kommet så langt som til Gammel Kongevej.
Selvsagt med drengene pænt - og fuldt feltmæssigt - opmarcheret i nogenlunde orden og i ryggen. Børstede et imaginært granat-fragment af den opslåede krave fra den slidte og godt brugte kamp-frakke. Instruerede en sidste gang mandskabet i hvordan ægte gentlemen opfører sig høvisk i en forretning, der sælger bøger, silkebånd og kuglepenne. Eller så høvisk man nu kan efter otte døgns mortér-ild og efterfølgende 16 timers landlov.
Måtte således tålmodigt bede andenstyrmanden parkere Cohiba'en i een af sine magasin-lommer og for tredie gang anmode agter-skytten om at stryge dét der grin.
Rømmede mig højtidelideligt, tog en dyb indånding og trådte indenfor. En anelse beklemt ved de uvante omgivelser. Frygtelig hede, man holde sig sådan et sted. Holdt vejret - primært for ikke at skræmme nogen med min ånde. Sekundært for ikke at komme til at vælte noget inden for døren.
Forespurgte myndigt men dog elskværdigt den tydeligvis let opskræmte midaldrende ekspedient om den dér famøse bog. Kan godt bagefter se, at spørgsmålet kunne tolkes som en lidt unuanceret kommando. Eller måske sågar som den første sætning i et hold-up.
Hmmm... men i hvert fald. Bogen HAVDE hun endnu ikke i butikken, og efter et mindre håndgemæng mellem min 250 punds bådsmand og hjørne-boghylden om feminisme og urte-healing, forlod vi i realtivt god ro og orden atter etablisementet.
Med ordene: "Jammen, Herr Senible. Naturligvis. Vi beklager. Borgen ligger her i morgen, hvis De vil være så elskværdig selv at hente den".
Faktisk fornemmede jeg, at hun godt så kommandør-striberne på ærmet. Bar derfor over med den forkerte tiltaleform. Meddelte mandskabet, at vi i morgen, lørdag, ville vende retur for at hende Bogen. Overhørte deres utilfredse brummen og anførte styrken retur til Nyhavn og vores gode og fortsat afventende amfibie-fartøj.
I ærbødighed
Capt. Sensible
Post a Comment
<< Home